1. sal i privat hus på blind sidevej - moderne indrettet, udlejers personlige stil i nips mm skaber en hyggelig atmosfære. Elektriske skodder for vinduerne, en stor fordel når det er meget varmt (under taget). Pragtfuld tagterrasse, rimelig ugeneret, selv om huset er omgivet af andre villaer. Fjernstyret port til haven, ret stejl nedkørsel, man får som gæst plads i dobbeltcarporten. Efter sigende adgang til haven med bl.a. trampolin. Egen indgang, moderne brusebadeværelse, lille, men praktisk køkken med opvaskemaskine, fryser, køleskab, ovn, mikroovn, kaffemaskine, elkoger og meget andet. I stuen spiseplads samt stort fladskærmstv med ca 40 tyske kanaler. Man kan komme og gå uden nødvendigvis at være i kontakt med udlejeren. Fem minutters gang til byens supermarkeder og de nærmeste restauranter. Lejligheden var tip-top rengjort.
Kan absolut anbefales. Centralt placeret for Lüneburger Heides seværdigheder - Heide Park, Walsrode fuglepark, dyreparken i Nindorf, Serengeti Park, Celle med slottet, pansermuseet Munster, mindestedet KZ-lejren Bergen-Belsen, "skibselevatoren" ved Lüneburg, Hamborg, Bremerhaven med stort skibsmuseum - og meget mere